Benedikte …den største glæde.

Benedikte

”Den største glæde……..

Efter mange års undervisning med mange forskellige professionelle instruktører og forsøg på genoptræning af min dengang 13 årige islandske hest, der pga fejlbelastninger i sin krop, hele sit liv havde lidt af det, der populært kaldes nedsat præstationsevne og forpartsbelastning, kom jeg til en skillevej…

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg havde været langt omkring for at finde løsningen på, hvorfor min hest bare ikke fungerede. Jeg havde til sidst med stor interesse læst om hestens anatomi og biomekanik og lært halsens betydning at kende. Hidtil var det ryg og bagpart, der var blevet fokuseret på. Det var også lykkedes at få min meget pasbundne hest til at trave, men ikke til at “finde stedet”, hvor den skulle placere sit hoved, for at være i stand at kunne gå til biddet og bruge sin overlinie korrekt.

På min vej gennem hestelivet blev jeg også præsenteret for en tysk træningsform og via den, kom jeg i forbindelse med sadelmager Christoph Hubertus, som siden har justeret min sadel flere gange. Efter én af disse justeringer, hvor sadlen havde været i Tyskland, kunne den afhentes hos Heike Wilde. Af nysgerrighed fandt jeg frem til hendes hjemmeside. Her var mange gode emner, bla. blev der annonceret et kursus med Nicole Weinauge, med fokus på at lære hesten at bruge sin halsbase. Det lød utroligt spændende og som lige præcis det, jeg søgte. Jeg meldte mig til og dette blev min introduktion til Ecole de Légèretè. Jeg blev straks meget betaget af denne rideform, som blev understøttet af en meget lærerig teori, der tog udgangspunkt i hestens anatomi.

Da jeg deltog første gang med hest, blev det også meget tydeligt udfra Heikes og Nicoles observationer, at der stadig var noget fysisk helt galt med min hest. Det resulterede efterfølgende i udskiftning af sadel til en kortere model og i en dyrlægeundersøgelse, hvor hesten af forskellige årsager viste sig at være halt på alle fire ben. Nu fulgte en mekanisk genopretning hos hovsmeden og flere dyrlæger og kiropraktorbehandlinger. Langt om længe fulgte grønt lys for genoptræning.

Jeg var stadig meget opslugt af og sikker på, at arbejdet med halsbasen var det, der skulle til. Derfor kontaktede jeg Heike. Og så fulgte dejlige og sjove timer med undervisning. Det betagende ved Ecole de Légèreté er, at man ikke aser og maser. Det hele bygger på enkel og positiv kommunikation med hesten i en logisk opbygning, hvor man skiller hjælperne ad i indlæringsprocessen, hvorefter man senere bygger det sammen igen. Man begynder med at lære hesten og sig selv signalerne fra jorden og overfører dem herefter til arbejdet i sadlen. En rejse er begyndt.. En dannelsesrejse med fokus på hestevelfærd og indre ro.. En rejse med hesten og ikke mindst ind i sig selv…

For at få de enkle signaler til at virke og være tydelige for hesten, må man hele tiden koncentrere sig om at give signalet korrekt, mærke efter om hesten forsøger at arbejde med og prøver på at gøre det, den bliver bedt om, så man kan belønne i rette øjeblik. Alt foregik i skridt i indlæringsfasen, så hesten og jeg kunne nå at følge med. Når der så er helt ro omkring én i ridehallen og Heike kun kommenterer, når det er nødvendigt, synker man ind i sig selv og ridningen bliver meditativ. Man er i sin egen stille verden, hvor man lukker alt ude og mærker det ordløse fællesskab med hesten – der er kun os… Disse øjeblikke er intet mindre end fantastiske. Man rider for at opleve disse salige øjeblikke, ikke for nogen eller nogets skyld.

Det er her den største glæde findes…

Det morsomme opstår i de situationer, hvor man korrigeres og med sin hjerne forsøger at gøre det, der instrueres i, men oplever at éns krop lever sit eget liv og gør det, som den selv har lyst til, – ja sådan opleves det! Så er det forløsende, at Heike bare morer sig over det i stedet for at blive irriteret og derfor kan man grine af sin egen utilstrækkelighed. Det letter i den grad indlæringen. De indlagte små pauser gør også at både heste og menneske hjerner får en tiltrængt pause, men giver også mulighed for supplerende spørgsmål, forklaringer og eftertænksomhed. – og dét er rigtig spændende.

Hvis man trænger til at glæde sig selv – og sin hest, finde sine rideværdier og indre ro samt lære en fantastisk ridemetode at kende, er her en enestående mulighed, grib den…”