Lissi

Lissi

”Jeg mødte Heike, da jeg havde problemer med en hest, der stejlede. Der blev taget røntgen af ryg og nakke uden at de fandt noget. Dyrlægen mente, den nok bare var utidig, men jeg tænkte, der måtte være noget andet i vejen med ham.
Heike så på ham og sagde han var meget hård og spændt i ryggen. Vi brugte måneder på at løsgøre ham, og derefter begyndte vi at ride.

Diablo 094Det gik først langsomt frem med ridningen. Da hans udvikling gik i stå, anbefalede Heike at få en anden dyrlæge til at scanne ham for forkalkninger i facetleddene i lænden. Og det blev konstateret ved scanningen, så den stod ikke til at redde.

Men da jeg havde set, hvordan Heike arbejdede med heste og hørt, hvad der rent faktisk sker indeni hesten når man rider, så var jeg ikke i tvivl om, at det var hos Heike min ridning skulle fortsætte. Den gamle hest jeg har, var så tung fortil at jeg fik helt ondt i armene, den er nu blevet meget lettere fortil og lettere at stoppe. Og den unge er startet op helt fra bunden med kapsun arbejde, tilridning og derefter ridning efter den klassiske ridning.

Jeg er ikke i tvivl om, det er den rigtige vej at gå for mig og mine heste. At hører om hestens biomekanik er helt utrolig, og jeg kan ikke forstå, jeg ikke har hørt dét før!

Nu er jeg så i den heldige situation, at jeg er blevet ansat på et sted, hvor hestens trivsel er i højsæde, – nemlig på Gammelgaard Hestecenter hos Heike Wilde. Hun kan så meget indenfor ”hest”. Alt fra foder, gymnastisering, ridning, sadler og meget meget mere. Søger du råd og vejledning så ved du nu hvor du skal spørge 🙂

Lissi Eriksen