Hestepension “All inclusive” opstaldning af heste

“All inclusive” opstaldning på HW Hestecenter

stald 2012
Fyns/Østfyns måske bedste opstaldning af heste ligger mellem Nyborg og Kerteminde. Vi klarer alt det basale i den daglige pasning, og tilbyder god service i god atmosfære, så du kan få mere kvalitetstid med din hest.

Vælg os hvis du vil have din hest i gode hænder, kun vil bruge tid når det er for din egen fornøjelse, og samtidig vil spare en masse ekstra køreture for at lukke heste ud, ind eller andet nødvendig forbundet arbejde. Har du job eller har du børn der gør, at du ikke altid når ud til din hest, så kan du trygt komme til os, ligesom den unge rytter med sin pony er i trygge rammer her. 

Standard opstaldning:

– Opstaldning i bokse, der er i størrelserne 3×3 meter til godt 4×6 meter.
– Krybbefoder: Top kvalitetes basisfoder efter hestens idealvægt, fodersalt, op til 100/300 g lucerne og roepiller. Der fodres 2 gange dgl. i vinterperioden.
– Grovfoder: godt hø ca 2kg/100kg hest.
– Daglig udmugning. Tørv, spåner og hamp strøelse. Bunden startes fuldt op med ca 20cm bund, derefter 20/35 kg efterstrøes om ugen.
– Godt indeklima.
– Dagligt mange timer på fold. Vi lukker hestene ud om morgenen og ind om aftenen, eller ved mørkets frembrud. Vi sørger naturligvis også for vand på foldene. Dette gøres alle dage i året, også på hellidage.
– Hestene er på døgnfold om sommeren, de får 1 gang dagl. det tilskudsfoder den enkelte hest har behov for. Hestene kommer evt. ind i de varmeste timer, eller når vejret er slemt. Vi er ikke særlig plagede af insekter.
– Ridehus. Runddel. Horsemanship område med bro og ridderplads. Gode tur muligheder – ca. 2 km til stranden, og en bred sti ved foldene.
– Spring materiale til fri afbenyttelse.
– Rytterstue og toilet.
– Vaskepladser.
– Masser af indendørs og udendørs striglepladser.
– Vi tilbyder ekstra services mod merbetaling på f-eks. at tage din hest ind til smeden, ekstra fodering eller pasning når du er på ferie.

Som opstalder kræves der medlemskab af vores støtteforening GRV. Rideklub GRV (Gammelgaard Rideklub & Venner).
Som fastopstalder har du billigere adgang til undervisning, foredrag, kurser og events på HW Hestecenter.
Der findes rideudstyr og foder butik på hestecentret. Se www.funktioneltrideudstyr.dk

Standard opstaldning 2.700 kr./hest og 2.500 kr./pony.
Vi laver minimum to ormetjek om året. I april og september tillægges der 540 kr. til dækning af ormetjek og behandling samt særlig foldpleje, som vi selvfølgelig sørger for.

XL Opstaldning. Ekstra foder og strøelse for heste med særlige behov:

Ved XL opstaldning får du udover standart også:

XL Foder: Ubegrænset foder, også hø ad libitum. Særlige fordringsprodukter som vi ikke fører købes selv, men udfodres gerne af os. Fodring op til 4 gange dagligt.
(XL Foder kan tilkøbes Standart opstaldning for 500kr/måned)

XL Strøelse: Ekstra strøelse ved særligt behov. Vi har store bokse og kun få heste har brug for mere end standard pakken, da hestene også er meget ude.
(XL Strøelse kan tilkøbes Standart opstaldning for 500kr/måned)

XL Opstaldning fås samlet 3600kr. for hest og 3400kr. for pony. 

NYHED. Lav din egen beregning på hvad du sparer i både tid og forbrug med vores “All inclusive” Beregner ©.

Andre tilbud:

(weekend og helligdagtillæg på alle enkeltydelser på 50kr)

– Dækkenskift:

Da vi har stalde med frisk luft og generelt højt til loftet, behøves der ikke skiftes dækner nat/dag. Der kan dog være dage i overgangen mellem årstider, hvor dækenskift kan være nødvendigt. 40kr/gang eller 600kr for en måned.

– At tage hesten ind og ud til smed eller dyrlæge; 150kr.

– At skifte forbinding eller andre behandlinger; 220 kr.

Nye undersøgelser viser, at bandagering om natten/dagen kan ødelægge lymfesystemet. Da vi har heste i store bokse og ude det meste af dagen burde bandagering ikke være nødvendigt. Vi bandagere derfor kun efter dyrlægens anvisning.

– Tilskuds fodring:

Tilskud af B-vitaminer eller elektrolytter 130 kr for 14 dage, 250 kr pr. måned. Prisen er det samme for tilskudsprodukter i selv køber, og som i ønsker fodres ekstra til. Her er prisen dog den samme om det er et eller flere produkter.

– Har din hest brug for fast enefold*; tillæg på 950kr.

– Jordfold med Hø tilskud; Tillæg 60 kr. pr. dag. 1500 kr. pr. måned.

– *Ferieheste / Træningsheste er altid på en fold for sig selv uden merpris!

Ferieophold for din hest

Vil du have din hest på ferieophold hos os med andre tilbud end dem der falder indenfor vores normale tilbud, kan du skrive efter en pris på dette.
I sommerperioden hvor hestene går på døgnfold, vil alle særlige tiltage tilægges personaleudgifter mm.

Ønsker du andre ekstra ting gjort omkring hesten, aftales dette med personalet.

Der kan søges om at få en plads som hjælper i stalden, disse får staldlejen for en nedsat pris.
Vil du gerne have din hest på HW Hestecenter og være med i staldteamet, så ring 81 75 16 61