Klassisk dressur – Phillipe Karl – Ecole de Légèreté

Klassisk dressur – Ecole de Légèreté i Danmark

Ecole de Légèreté betyder Lethedens skole. Det henviser til at heste skal kunne rides og trænes med kommunikation og lethed i positiv atmosfære, og med respekten for hesten som omdrejningspunkt.

Det er den franske ridemester Philippe Karl der er grundlægger af skolen. Philippe Karl var bl.a. i 13 år berider i den franske eliterideskole i klassisk dressur, Cadre Noir i Saumur før han grundlage Ecole de Légèreté.

Læren i Ecole de Légèreté bygger på gamle klassiske principper og mange ridemestres viden, koblet med Philippe Karls erfaringer og løbende indsigt. En af de gamle ridemestre der har stor betydning i læren er Francois Baucher.

De højeste prioriteter i uddannelse af hesten er; respekten for hesten, forståelse af biomekanikken og positive pædagogiske læringsprincipper.

Det at hesten fra naturens side af er forpartsbelastet og naturlig skæv tilgodeses på en omhyggelig måde i træningen.

En meget klar og pædagogisk måde at kommunikere med tøjlen er et af de afgørende punkter. Der er en helt ufattelig forskellig påvirkning af hesten, om tøjlen holdes på den ene eller den anden måde. Det skal simpelthen føles!!

Jeg var så heldig i 2009 at blive den første dansker der blev optaget ved Philippe Karl i den videregående ridelæreuddannelse for etablerede undervisere til licenseret underviser af Ecole de Légèreté. I 2010 fik jeg lov til at undervise i denne klassiske dressur, også kaldet Lethedens skole, i DK.

I 2011 blev strukturen i Ecole de Lègèreté ændret. Jeg valgte i 2012 at fortsætte min uddannelse hos andre dygtig licenserede undervisere.

Se en “åben træningsaften” eller kom til et kurses på HW Hestecenter på Fyn. Her kan du få en “smagsprøve” på lethedensskole koblet med træning under hensyn til hestens biomekanik og horsemanship. Se under arrangementer.