Rideundervisning & træningsophold

Rideundervisning & træningsophold.

undervis

 

Rideundervisning info

  • En normal undervisningsenhed ca. 30-45 minutter, og en udvidet undervisning ca. af en times varighed.
  • Vi underviser fra ungheste til topatleter, og alle typer ponyer og heste.
  • I undervisning tager vi udgangspunkt i udfordringerne hos den enkelte hest og rytter, og i dine ønsker for undervisningen.
  • Træningen foregår med respekt for hestens natur og dens biomekanik – bevægelsesfysiologien.
  • Den pædagogiske tilgang og måden hvorpå rytteren bruger sin krop – rytterens kropsbevidsthed, er et meget vigtig element for at skabe tillid og respekt og et samarbejde med et minimum af stress. Dette er igen grundlæggende for at hesten kan lære nyt og for at en klar kommunikation og målrettet træning bliver mulig.  Derfor ser vi meget på rytteren, og arbejder på at få rytteren til at kunne bruge sine hjælpere følsomt og uafhængig af hinanden, så hesten får en reel mulighed for at efterkomme rytterens ønske.

Hvordan foregår undervisningen

De første undervisnings timer med egen hest vare ofte ca. en time.
Ofte gennemgås hest, rytter og udstyr ved første time. Det er vigtig at udstyret passer hest og rytter godt.
Det kan ske at vi sætter vi os op for at mærke din hest. Ikke alt mærkes som det ser ud til. Måske forbereder vi hesten til dig. Det kan være en kæmpe hjælp, når både rytter og hest søger et mål ude i tågen, at hesten forberedes af en der kender målet.

I ridningen arbejder vi med balance og smidighed hos hest og rytter. Hestens anatomi gør, at den let falder ned mellem skulderne, da disse kun hænger fast til brystkassen med sener og muskler. Balancen er nøglen til få mere gang i bagparten, og basis for en let styrbar hest i alle discipliner.

Undervisning på HW Hestecentrets heste eller pony

Lær med en hest eller pony der allerede kan noget. Det kan gøre arbejdet lettere for dig og din hest. Sommetider, kan det lette på forståelsen og speede processen op, at få noget undervisning på en hest er kender målet, især hvis din egen hest samtidig bliver guidet til målet af en der kender vejen.

Se evt leje af hest.

Træningsophold

Træningsophold er et begrænset ophold, hvor der lægges fokus på bestemte del mål i hestens eller rytterens uddannelse. Træningsophold bruges også til udredning af, hvad der kan være årsag til visse problemer hos hesten eller rytteren. Træningsopholdet kan være en del af et genoptræningsprogram for hesten, eller for den der selv ønsker at tilride sin hest.

Et træningsophold kan også være en god idé, når der startes op i en ny måde at træne på. Rytterens måde at bruge tøjlerne og kroppen på, har afgørende betydning for hvor hurtigt og hvor godt hesten forstår hvad den skal, og for hvorvidt hesten kan udføre det ønskede.

Kommer du langvejs fra kan du overnatte på HW Hestecenter

Vil du høre mere så skriv eller ring til Heike. Priser findes her.