Træningsmetoder

Positiv og faglig tilgang til træningen

Hvad betyder det?

Den positive tilgang til træning er et resultat af mange års søgen efter fin kommunikation hele vejen gennem en uddannelse, og en uddannelse der tilgodeser vidt forskellige heste og ryttere til sunde stærke sportsudøvere. 

Min søgen har ført mig til mange passionerede fagfolk i forskellige former for hestetræning og genoptrænings metoder af heste. Jeg har oplevet mange inspirerende møder og undervisningsophold ved passionerede fagfolk med forstand på sadel, tænder, hove, øjne, fysiologi hos både mennesker og heste, hjerneforskere og meget mere.

Min positive trænings tilgang tager udgangspunkt i
  • respekt for hestens natur
  • forståelse af biomekanik
  • for positive lærings pædagogik
  • for rytterens forståelse af egen påvirkning og kropsbevidsthed
  • for et holistisk kendskab til hesten

Viljestærke, følsomme eller nervøse heste, er især de heste der kan være vanskelige at uddanne, hvis man ikke får kommunikeret klart, og ikke får opbygget en god tillid, inden man sætter sig op og rider.

Mange heste får ofte skader. Grundlæggende mener jeg, at både mennesker og heste under rette forhold, har store forudsætninger for, at kunne helbrede sig selv og holde sig sunde. Sundhed afhænger i stort omfang af, om vi giver kroppen så god og naturlig hjælp som mulig til alle de faktorer, der påvirker vores velbefindende. F.eks. god ernæring og tandpleje, god atmosfære, om træning der tager udgangspunkt i vores bevægelsesfysiologi, mm.

Hestens uddannelsestrin

Når den første forståelse mellem menneske og hest er på plads, begynder arbejdet med hestens fundament fra jorden af med smidigheds, balance og forståelses øvelser.

Heste er født med en anatomi, der gør, at den oftest har mest vægt på forparten, -og så er den som alle pattedyr, naturlig skæv.
For at gøre hesten holdbar, skal der derfor arbejdes med den længdegående balance, ved at få hesten op mellem skulderne og mere om på bagparten. Hestens naturlige skævhed udmønter sig i, at musklerne i den ene side er forkortere end den andes sides. En skævhed alle heste er født med og vi også kender til i form af vores håndethed, -højre eller venstre håndet, og øvrige skævheder i vores krop.

Pædagogisk lærer hesten at tage biddet aktivt og strække sin overlinje. Hesten lærer også at bøje af til siderne for meget let tøjlehjælp. Derudover vænnes hesten til sadlen, rytterens sæde og benhjælp, til forskellige skygger, lyde og så videre.

 

Fra Starten

Det hele startede med mange års intensiv studie af heste på fold, hvorigennem jeg udviklede min version af horsemanship. Jeg kalder den Wilde horse communication, og den er grundlaget gennem hele uddannelsen af hesten. Hele tiden med øje for, at netop kommunikationen med hesten, og respekten for den, skal være centralt i arbejdet. Hestens tillid og motivation er afgørende for at arbejde positivt med udvikling af muskler og at hesten tilegner sig ny viden – uddannelse på en stressfri måde.

Mine sprogkundskaber gjorde det muligt at videreuddanne mig ved mange forskellige landsfolk; anerkendte hestedyrlæger, behandlere,  ridemestre , toptrænere og uddannere af berider i Tyskland, samt gode tankeudvekslinger med dygtige fagjournalister indenfor hestesporten. Ligesom at jeg har taget den største del af min uddannelse i Tyskland

Også andre aspekter indenfor heste, som har betydning for dens trivsel og velbefindende har min interesse. Uddannelse indenfor sadeltilpasning, fodring, hestens tænder og hovpleje for at nævne et par vigtige emner.

Jeg har drevet et Hestecenter på Fyn, med træning af alle typer heste, på vidt forskellige niveauer. En del heste kommer til genoptræning eller til omskoling hos os. Vi fik mange heste, som tidligere ikke har kunnet tilrides, og som med vores koncept blev tillidsfulde rideheste, uden nogensinde at forsøge at tabe deres rytter.
Efter en voldsom skilsmisse er jeg nu flyttet til Djursland, hvorfra jeg kan tilbyde at undervise ude på samlingssteder, tage heste i træning, samt give enkelt undervisning her på uddannede heste, samt afholde kurser og foredrag ude hos jer.

 

Hestens uddannelse med rytter

Har hesten denne grundige grunduddannelse på plads, er den godt forberedt på at skulle have en rytter på ryggen, og der vil sjældent opstå problemer under tilridningen.

De forskellige øvelser og holdninger vi ønsker at hesten indtager under ridning skal komme som hesten muskulært og i hovedet er klar til det og har forstået opgaverne. Har vi hestens hoved med hele vejen, så kan vi også arbejde med positiv muskeludvikling og dermed øge sværhedgraden uden stress.

For at opnå uafhængige hjælpere der gør os i stand til at udføre ovenstående, må vi også arbejde med os selv. Vores koordinations evne og balance skal styrkes.
Vores evne til at følge hestens bevægekser frit i vores bækken, og samtidig haveen rolig hånd i forhold til hestens mund, samt  kunne give helt klare anvisninger på næsten samme tid er en udfordring i sig selv.
En kropsbevidsthed, der på mange andre punkter i livet kan forbedre vores egen velbefindende, og øge vores egen sundhed.

 

Positiv træning giver et tæt bånd mellem hest og menneske. Der er en fantastisk følelse at kunne ride og træne sin hest næste uden synlige og helt uden kraftige hjælpere. Heste er utrolig samarbejdsvillige og giver os hele tiden feedback. En fascination mange der begynder på denne træningsform gribes af.

Heike Wilde - Terapeutisk hestetræner, underviser og foredragsholder.