Gymnasticering, Balancering og Genoptræning
Hestens Biomekanik

Er gymnastik og longe arbejde nødvendig for din hest?

Ja. I alle sportsgrene er det vigtigt med træning der styrker, løsner op og smidiggør muskler. Når du rider 6-10 minutter ved et stævne eller show, er det et resultatet af grundtræning i dagligdagen. Med andre ord, har både rytter og hest brug for gymnasticerende, styrkende og løsgørende øvelser der ikke nødvendigvis ligner det der vises på stævnepladsen, men gør det muligt at udføre de ønskede programmer med LETTE hjælpere og via fin kommunikation.

Længdegående og tværgående balance - Hestens biomekanik 

Da hesten fra naturen af er forpartsbelastet og naturlig skæv, er det af afgørende betydning for hestens ryg og brug af bagpart, at dette bliver tilgodeset i starten af træningen, og gerne i hestens unge år.
Både den længdegående og tværgående balance kan med fordel i høj grad trænes fra jorden af uden rytter, hos den unge plag.
Forpartsbelastningen er den første ting man skal koncentrere sig om for at holde hesten og dens ryg sund.

Den længdegående balance viser sig ved:

  • At hesten ikke er god til at stå stille.
  • At hesten ofte går ind i dig.
  • At hesten er svær at stoppe, At hesten løber lidt i gangarterne.
  • At hesten generelt har svært ved sidebevægelser, tilbagetrædninger, samlende øvelser og små volter - herunder pirouetter.

Når den har forstået korrektions øvelserne for forpartsbelastningen kan man også bedre rette på den naturlige skævhed alle heste har, og dermed styrke bagparten. 


Den Naturlige Skævhed viser sig ved:
  • Hesten har let ved at gå og runde sig på den ene volte og ikke den anden, hvor den stiver sig.
  • Hesten har svært ved sidebevægelser til den ene side.
  • Hesten har sværtved at løfte et eller to ben når den skal have renset hove eller have smed.
  • Hesten lægger sig på den ene tøjle.
  • Manglende korrektion af den naturlige skævhed er én af mange årsager til haltheder hos heste. Er hesten kort i sin muskulatur på den ene side, kan den være halt på den ene volte, eller træde kort /lang. Men denne halthed er baseret på stamme muskler og ikke en skade.
  • Rytteren føler at sidde skævt. Hesten har svært ved at få ryggen op på den “hule” side, og “sætter” derfor ofte rytteren til denne side, eller “åler sig”. - Ved at få hesten i en god balance på volter, kan den bedre bruge sin ryg og mavemuskler på en sundere måde,- det giver yderliger hesten bedre mulighed for at aktivere sin bagpart.
Selv efter en skade kan hesten styrkes og blive velgående, med det rette træning, – nøjagtig som ved os mennesker. Det fordre succen hvis hesten lære at gå volter i en mere balanceret form, end den form den naturligt vill vælge. Netop derfor opfordres mange at heste genoptrænes på lige linjer. Men skulle vi genoptrænes er gymnastik vigtigt for udkommet, og det samme gælder hesten. Det er blot ikke helt let at kunne træne heste sundhedsfremmende på volter uden forudgående undevisning. Dette kan du lære ved os.

Målrettet muskeltræning forudsætter at hesten er tillidsfuld og er motiveret

Når vi skal arbejde med opbygning og smidigørelse af hestens muskler, er det afgørende at hesten ikke stresser og  kigger sig om efter alt muligt, eller er bange for “overgreb” af især "overgreb" sit centralnervesystem, altså nakke og ryg. Da hestens muskler spændes uhensigtsmæssigt ved stress, og der figøres nogle hormoner der får bindevævet i kroppen til at klistre sammen.
Derfor må “horsemanshippen” være på plads først, så hesten er motiveret og tør byde ind med løsningsforslag. Når basen for alt samarbejde på denne måde er på plads, bliver træningen til gymnasticering/genoptræning.

Få mere viden om hestens natur og måde at kommunikere på = horsemanship med “Wilde horse communication” her ved vores kurser eller i bogen “Lær at give din hest klare signaler”, skrevet af Heike Wilde. Det vil give dig mulighed for at vide, om hesten ikke kan en øvelse, eller ikke har forstået budskabet.

Longe-arbejde og gymnasticering i kapsun

Gymnasticering i longe med kapsun er et godt sted at starte. Her kan hesten koncentrere sig om sin egen krop uden en påvirkning af en rytter. 
OBS! Mange former for longering kan ødelægge hesten på meget kort tid. Der er dog også måder, hvorpå træning i longe hurtigt aflaster overbelastede områder, samt hurtigt hjælper hesten til mere smidighed, større balance og mere aktiv bagpart.

Gymnasticering, balancering og løsgøring af hesten i longe fortages i kapsun for at passe på hestens nakke og mund og altid uden indspændinger, da disse ofte er fatale for hestens lænd!

Træningen foretages altid i “frihed under ansvar”. Det vil sige man beder hesten om noget, og hesten får lov til at udføre øvelserne uden at bliver trukket hårdt eller fastholdt, da dette med det samme får den på forparten.

Undervisningen har fokus på at man ikke ufrivilligt kommer til at modsige sig selv, men snarere lære gøre mindre for at blive mere klar i sin kommunikation med hesten. Herved bliver hesten også mere opmærksom, tillidsfuld og glad under arbejdet med træneren.

Du kan herved opbygge en base, der gør det lettere for hesten at forstå og honorere dine signaler som rytter, og er et godt redskab til at forberede den unge hest til at bære en rytter.

Det er en træningsmetode, der kan løsne op for spændinger og skævheder hos hesten, uden rytterens påvirkning af hestens ryg. Vel udført, er det en god måde at træne/genoptræne en hest på, så den bliver fysisk stærk og smidig. Husk altid at der ikke må være mere end 2-3 dage hvor træningen ikke gør gåt godt, i så fald, STOP, tænk, få evt hjælp. Ingen har 3 dårlige dage i træk uden grund.

Trenseøvelser fra jorden kan styrke din hest og er vel udført et godt pædagogisk redskab

  • Hjælper hesten til at forstå de signaler vi ønsker at give med tøjlerne fra sadlen af.
  • Smidiggøre og styrker din hest.
  • Styrker musklerne i hestens thoraxslynge, der skal bære hele hestens krop, hals og hoved og dermed får den i bedre balance.
  • Får hesten i så god balance at den positivt kan bruge ryg, mave og bagpart aktivt.

Rehabilitering / Genoptræning af heste

Rehabilitering betyder genoptræning eller at komme sig efter noget.

I rehabiliteringen tages der udgangspunkt i hestens baggrund og dyrlægens og andre fagfolks fund. Vi samarbejder under genoptræning med dyrlæger og andre faggrupper.

Et træningsprogram tilrettelægges. Som ved alle træningsenheder reevalueres træningen senest ved tre på hinanden følgende “dårlig dage” , for at sikre hestens trivsel.

Priser